Lene Schaumburg ny i emcon.

Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi kan byde Lene velkommen i emcon a/s pr. 1. april 2018..

Efter 10 gode år som selvstændig ZARK har Lene valgt muligheden for at arbejde med strategisk bygherrerådgivning i emcon. Lene tilfører emcon solid erfaring med byudvikling og kompetencer indenfor håndtering af komplekse byggesager og organisationer.

Carlsbergfondet har i marts 2018 skrevet kontrakt med anlægsgartnerfirmaet Grøn Vækst A/S angående drift og vedligehold af J.C. Jacobsens Have i Carlsbergbyen.

Udbuddet omfatter også pleje af området omkring Carlsberg Akademi (Æresboligen).

 

Den fine have blev anlagt af Brygger Jacobsen for ca. 160 år siden. Haven blev totalrenoveret i 2016-17.
Renoveringsprojekt og plejeplan for haven er lavet af Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue.


Emcon var bygherrerådgiver og byggeleder for Carlsbergfondet under renoveringen og har senest varetaget udbud for havens drift og vedligehold.


Nu glæder vi os til forårets komme, mange besøgere og havens fortsatte udvikling

Genbrug af gammel beton er et kendt indsatsområde under den cirkulære økonomi, som Emcon også arbejder med – primært på konkrete sager. Nulspildsprojektet drejer sig om genbrug af spildproduktion inde på fabrikkerne til ny beton – derfor navnet Nulspildsprojektet.

Dansk Beton (under Dansk Byggeri) gennemfører et brancheprojekt, der skal give bedre mulighed for at genbruge spildbeton fra egen produktion. Det drejer sig om spildbeton fra produktion af huldæk, belægningssten og fliser - samt fabriksbeton. Projektet gennemføres af Teknologisk Institut og Emcon.

 

Emcon er formelt set underrådgiver for Teknologisk Institut. Emcon skal primært arbejde med knuseteknologier, projektstyring og udarbejdelse af en vejledning til branchen.

Falkonergårdens gymnasium og HF.

Falkonergårdens gymnasium og HF har i januar 2018 ibrugtaget sin nye undervisningsfløj.

Emcon har været bygherrerådgivere på sagen, fra valg af rådgivere til afleveringen

Første spadestik tages

Den 10. januar 2018 var der første spadestik på Sankt Joseph. Arrangementet blev afholdt i kirken, hvor der var et stort fremmøde både fra kommende beboere, Københavns kommune og os der arbejder med projektet. 

 

Spadestikket blev taget udenfor, hvor det tidligere plejehjem har ligget, af Borgmester Sidse Marie Welling og formand for Lejerbo København Jan Hyttel.

 

Sankt Joseph er beliggende på Strandvejen 91, København Ø og projektet omfatter 91 plejeboliger med tilhørende servicearealer samt et seniorbofællesskab bestående af 29 boliger. Emcon er bygherrerådgiver på projektet.

Flemming Nøhr Christensen ny i Emcon

Det er stor fornøjelse og glæde, at vi kan byde Flemming velkommen i emcon a/s pr. 1. december 2017. 

Rammeaftale

Emcon har indgået rammeaftale (delaftale 2) om bygherrerådgivning med Bygningsstyrelsen.

Ud over Emcon som totalrådgiver består teamet af PLH Arkitekter, Spark Arkitektur, proces, design, og Børthy-Schriver.


Rammeaftalen omfatter bygherrerådgivning i forbindelse med Bygningsstyrelsens byggesager og generel bygherrerådgivning i region Sjælland samt Fyn og øerne.


Byggesagerne spænder bredt indenfor blandt andet ny- og tilbygning, modernisering, renovering og vedligehold mv. af såvel universitetsbyggeri som kontorbyggeri.


Rammeaftalen er 2-årig med option for forlængelse.

Tusind tak til alle, der var med til at fejre dagen

I anledningen af emcon`s 50 års jubilæum, blev der holdt reception for venner af huset den 1. november.

Det blev en fantastisk dag med mange gæster i godt humør. Vi vil gerne sige tusind tak til alle, der var med til at fejre dagen.

Fest for medarbejdere og påhæng

Emcon inviterede ansatte og påhæng til stor fest lørdag den 4. november for at fejre de 50 år. Festen blev, ligesom receptionen, holdt i egne lokaler. Vi må konstatere, at kontoret også kan bruges til festlokale.

Jubilæumsreception

I anledning af emcons 50 års jubilæum vil det glæde os meget at se alle venner af huset til reception 1. november 2017 kl. 15-18.

Indvielse af J. C. Jacobsens Have

Lørdag d. 2. september – på Brygger Jacobsens fødselsdag – blev J. C. Jacobsens Have igen åbnet for besøgende efter en omfattende renovering.

 

Emcon er bygherrerådgiver for Carlsbergfondet på renoveringen af haven. Projektet er tegnet af arkitekt Kristine Jensens tegnestue og udført af OK Nygaard. Haven omkranses af bl.a. Carlsbergfondets Forskerboliger og Æresboligen, hvor Emcon også har været bygherrerådgiver for Carlsbergfondet.

 

J. C. Jacobsens Have blev anlagt som en romantisk have af landskabsgartner Rudolph Rothe fra 1847-48.

Haven ejes af Carlsbergfondet og indgår som en del af friarealet i Carlsbergbyen, som er under udvikling.

 

I haven findes en lang række træer, som Brygger Jacobsen selv har hentet hjem fra sine rejser i udlandet og bakkerne er skabt af jord fra udgravninger af bryggeriets kældre. Carlsbergfondet har ønsket at tilbageføre J. C. Jacobsens Have til de oprindelige tanker bag haven og samtidig tilføre nye elementer, der sikrer anvendelsen som del af det offentlige areal.

 

I renoveringen er det aksiale anlæg mellem Æresboligen og De Hængende Haver igen blevet tydelig ligesom stenbedet er genskabt . Stenhøjen er renoveret og indgår i en langsigtet genplantningsplan udarbejdet med udgangspunkt i optegnelser fra den oprindelige have.

De karakteristiske, solitære eksotiske træer fremstår nu også tydeligt.

Som nye elementer er bl.a. tilføjet siddeplinte i beton og J. C. Jacobsens have kranses af høje hække, som markerer grænsen mellem omgivelserne og selve haven.

Huset William
Sundheds- og omsorgsminister, Ninna Thomasen,
måtte sande at jorden var meget hård.

Så er det første spadestik taget til 56 nye almene ældreboliger i Valby, der erstatter et nedrevet plejehjem på Vigerslev Allé 169 i Valby. Fsb er bygherre og lejer SUF (Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune), som skal drive plejecentret.

Det bliver et tidssvarende og velfungerende plejecenter, der med sine skalmurede facader og smukt anlagte haveanlæg skal bidrage til at give hele området et løft, samtidigt med at det skal danne rammen om de nye 2 værelses- og moderne ældreboliger med velgennemtænkte arbejdspladser for plejepersonalet.

Emcon er bygherrerådgiver for fsb på projektet.

Huset William afleveres primo 2019.

Projektforslag Kant arkitekter a/s
Totalentreprenør er STB BYG A/S fra Vejle med arkitektfirmaet Kullegaard A/S Arkitekter, Lassen Landskab og ingeniørfirmaet Danakon a/s, som projekterende

Smukke byggerier i København

Københavns Kommune præmierer 7 særligt smukke byggerier i København – og emcon har været dybt involveret i de 3 af dem: Kvæsthusprojektet (Kvæsthusselskabet og Lundgaard & Tranberg præmieret), Sankt Annæ Plads (Schønherr præmieret) og Turbinehuset (Danielsen Architecture præmieret).
Du kan se de øvrige 4 præmierede her.

 

Kreditering: Fotograf Søren Svendsen

Pandaanlæg i Zoo i København

Emcon er bygherrerådgiver på det nye pandaanlæg i Zoologisk Have i København, som bliver tegnet af BIG med Schønherr som landskabsarkitekt og MOE som ingeniør.

Anlægget bliver udformet som en stor yin-yang figur, der både giver mening mht. pandaens farver og den kinesisk reference, men som samtidig giver publikum mulighed for at opleve dyret i sine naturlige omgivelser og Indkig til dyrepassernes arbejde. 

Som en del af anlægget etableres  en restaurant med plads til 200 personer, der alle får et unikt kig direkte ind i pandaanlægget på den ene side, og elefanternes udeanlæg og Frederiksberg Have på den anden.

Byggeriet på 4.000 m² bliver udført i storentrepriser, og forventes at stå færdigt ultimo 2018.

Illustration:BIG

Jakob Møller og Mikael Bredsdorff til Emcon

Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi kan byde Jakob og Mikael velkommen i Emcon A/S.

Jakob starter 01.05.2017 og kommer senest fra nogle år som Tegnestuechef/COO hos Berthelsen & Scheving Arkitekter efter mange år med egen tegnestue. Jakob tilfører os stor kapacitet på den strategiske bygherrerådgivning og med særlig indsigt i projekteringsprocesserne.

Mikael starter d. 01.06.2017 og har efter en del år i Banedanmark og tidligere Teknologisk Institut besluttet sig for at kaste sig over Bygherrerådgivning. Mikael tilfører os yderligere meget tung projektledelsesmæssig kompetence og erfaring f.eks. fra Ny Nørreport Station og vi ser frem til, at det bringes i spil hos os !

Inger Quorning ny i Emcon

Det er stor fornøjelse og glæde, at vi kan byde Inger velkommen i emcon a/s pr. 20. februar 2017. Inger kommer med en solid erfaring fra bl.a. projekterende tegnstuer samt tunge bygherreorganisationer som f.eks. Københavns Lufthavn. Inger tilfører emcon yderligere kompetencer indenfor strategisk håndtering af komplicerede byggeopgaver og organisationer.

Afsløringen 2016

Julen kræver mange forberedelser

Julen kræver mange forberedelser

Emcon var i dag samlet til afsløringen af motivet til årets julekort, som er lavet af Naja Tolsing. I år bliver hvert kort er signeret og nummereret af kunstneren, der gør det det til et lille værk, som vi håber vores kunder og forretningsforbindelser vil sætte pris på.

Læs mere om Naja Tolsing her

 

Jazz1

emcon på jazz-klub

Birgit fyldte år i september og vi fejrede med god mad på Almanakken efterfulgt af ”A Jazz Portrait of James Bond” på The Standard. Fantastisk og endnu en gang stort tillykke!

 

emcon 1 år i Lyngby.

Emcon har den 1. november fejret 1-års dagen i de nye lyse og inspirerende rammer på Gammel Lundtoftevej i Lyngby.

 

emcon ønsker vinderen af totalentreprisekonkurrencen om et nyt plejecenter og seniorbofællesskab Sankt Joseph tillykke.

Vinderprojektet er blevet offentliggjort onsdag, og det bliver et team bestående af Enemærke & Petersen, Rubow Arkitekter og Sweco, der får til at opgave at skabe det nye Sankt Joseph.

 

Vinderen er et team bestående af Enemærke & Petersen, Rubow Arkitekter og Sweco, der får til at opgave at skabe det nye Sankt Joseph, der har Lejerbo som bygherre.

Der opføres 33 seniorboliger og 92 plejeboliger, som knyttes sammen af den eksisterende kirke, der indrettes med café og fællessal.

Emcon har som bygherrerådgiver for Lejerbo været konkurrencesekretær på projeket og udarbejdet udbudsmaterialet.

Emcon A/S
Gammel Lundtoftevej 1C, 2800 Kgs. Lyngby
Tel. +45 3997 0000 · emcon@emcon.dk 
CVR: 1528 0778

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.